En effektiv inkassoløsning

Som erhvervsdrivende, især inden for håndværks- og entreprenørbranchen, ved du, hvor vigtigt det er, at fakturaer betales til tiden. De fleste kunder betaler som aftalt. Men når en betaling udebliver, kan det hurtigt mærkes på likviditeten – og skabe unødig frustration og tidsforbrug.


I de situationer er det en fordel at have en professionel rykker- og inkassoløsning klar, så du ikke selv skal bruge tid på rykkere, regler og juridiske formaliteter. Derfor har CapaCon indgået et samarbejde med Advokaternes Inkasso Service.


Hvilken inkassoløsning tilbyder Advokaternes Inkasso Service?

Advokaternes Inkasso Service tilbyder et effektivt rykker- og inkassosystem, CloudCollect, der integreres med dit regnskabsprogram.


Med CloudCollect får du:

  • Mulighed for at starte en rykker- og inkassoproces med ét klik.
  • Integration til ordrestyrings- og regnskabsprogrammer som e-conomic, E-Komplet, Billy by Shine, Dinero og Minuba.
  • Fuld indsigt i inddrivelsen under både rykker- og inkassoprocessen.
  • Personlige opkald og dialog med skyldnere (håndteres af Advokaternes Inkasso Service).
  • Advokatbistand til sager med indsigelser – ikke blot traditionel inkasso.


Hvis du bruger et regnskabsprogram, der er integreret med CloudCollect, kan du starte rykker- og inkassoprocessen med ét klik.


Hvis dit regnskabsprogram ikke er integreret, uploader du blot den ubetalte faktura samt eventuelle rykkere, hvorefter Advokaternes Inkasso Service automatisk opretter kravet.

Advokaternes Inkasso Services løsning er udviklet til små og mellemstore virksomheder, der ønsker en enkel, effektiv og juridisk korrekt metode til at få deres penge hjem.


Hvad hvis skyldner har indsigelser?

Advokaternes Inkasso Service er en del af Stohn Advokatfirma, som har over 40 års erfaring med inkasso og håndtering af indsigelsessager. I håndværks- og entreprisesager opstår der ofte indsigelser om udførelse, mangler eller ekstraarbejde. Her er det centralt, at Stohn Advokatfirma er specialister i entrepriseret og kan vurdere og behandle indsigelsen. Hvis det er relevant, kan de indbringe kravet for de civile domstole.


En af de store fordele ved Advokaternes Inkasso Service er, at sagen kan fortsætte samme sted hele vejen, også ved indsigelser eller krav over 100.000 kr., da Advokaternes Inkasso Service drives af advokater og ikke blot er et inkassofirma. Du slipper derfor for at skulle overdrage sagen til en anden aktør, hvis skyldner er uenig i kravet.


Hvad koster inkasso hos Advokaternes Inkasso Service?

Det koster ikke noget at oprette en sag. Betaling sker først, hvis dit tilgodehavende inddrives under inkassoprocessen. Du behøver ikke at tegne et abonnement for at benytte inkassoløsningen.


Hvis skyldner betaler under rykkerprocessen, det vil sige efter at du har sendt en venlig påmindelse og et inkassovarsel, beholder du hele kravet ubeskåret. Salæret til Advokaternes Inkasso Service opkræves kun, hvis kravet overgår til inkasso, og der sker inddrivelse under denne proces.


  • Med abonnement beholder Advokaternes Inkasso Service 10 % af fakturaens hovedstol.
  • Uden abonnement beholder Advokaternes Inkasso Service 20 % af fakturaens hovedstol.


Det er skyldneren, der skal betale renter, gebyrer og salærer. Hvis skyldner gør indsigelse mod kravet, kan sagen ikke fortsætte som almindelig inkasso. I den situation stopper den automatiske proces, og sagen vurderes juridisk.


Hvis det bliver relevant at tage sagen videre – f.eks. til fogedretten eller andre retslige skridt – kontakter Advokaternes Inkasso Service dig altid først. Du får en klar forklaring på muligheder, omkostninger og sandsynlighed for succes. Ingen skridt tages uden din accept – og du betaler aldrig for noget, du ikke aktivt har godkendt.


Hvem giver inkassoløsningen mening for?

Inkassoløsningen er særligt egnet til håndværkere, entreprenører og små og mellemstore virksomheder, der ønsker en enkel og juridisk korrekt måde at håndtere ubetalte fakturaer på. Den passer især til virksomheder, der ikke har tid eller ressourcer til selv at stå for rykker- og inkassoprocessen, men som samtidig vil sikre, at sagen kan håndteres professionelt hele vejen – også hvis der opstår indsigelser.


Gode anmeldelser og anbefalet af flere brancheorganisationer

Advokaternes Inkasso service anbefales af flere brancheorganisationer, herunder SMVdanmark, TEKNIQ, Foreningen Danske Revisorer og Cereda, og er blandt de bedst bedømte inkassoløsninger på både Trustpilot og Google.

Vil du vide mere?


Udfyld denne kontaktformular, så vil Advokaternes Inkasso Service kontakte dig og besvare eventuelle spørgsmål. Du er også velkommen til at kontakte Advokaternes Inkasso på telefon: 88 53 55 53 eller mail: info@inkassoadvokat.dk.